Zen Zen

Det har været en helt fantastisk uge! Med det mener jeg overvældende, nervepirrende, angst fremkaldende, udfordrende, uden hvile og mad, hver en celle har været påvirket. De første to dage stod gråden klar til at overtage mig. Fik til opgave at tage portræt af en fremmed. Panikkede, havde ikke mig selv med, betvivlede alt. Bliver stadig overrasket, når spisningen pludselig fylder alt og maven slår knuder. 

Den dag begynder i morgen, hvor jeg starter på Fatamorgana. Jeg er mere spændt, end jeg længe kan huske at have været. Jeg føler mig lysår bagud, men også priviligeret. Jeg glæder mig bare til at få sat ansigt på det hele. Det skal blive et spændende år. 

Farvel og tak sofa, det var hyggeligt så længe det varede. Goddag nye liv, stillingtagen, deadlines, udfordringer, venskaber, overvindelse og meget andet.  Jeg har lyst til at krølle mig sammen, men jeg hæver hovedet, trækker vejret og kommer med hvad jeg nu end har at byde på. Gad vide hvad det er?

http://vimeo.com/groups/43127/videos/4704237

Varm cacao og lidt skrive tid. Det regner og er gråt, men jeg har det godt. 

I går aftes smovsede vi pandekager. Tidligere var Hélèle og Morgan på besøg. Han er virkelig noget af det kæreste. Far kom også et smut forbi, fik Morgan i armene og brød fuldstændig sammen. Tror de havde et moment. Det var rørende.

6

v

f

5

4

3

2

Said summer had arrived in my heart, if wanting more was possible. How can we that? With oceans apart. I believe by plane. The silence says it. I would go to the end of the world for love. if it was love. Now its lust. I only got an appetizer. That burns me up, cos I am starving. Did not feel what I feel. Happens every day in the world. So this will too pass. I enjoyed every second. Life is beautiful.

Måtte lige sætte et ekstra ind, i forlængelse af min mirror shots post 

Uhmm. You´re taking it too far Sister…-Med curler i håret. Og forlovet! Hvorfor så sur boo?

Jeg har endelig fået maleriet hjem. Jeg har elsket det siden jeg var barn. Altid følt en stor varme imod denne smukke sorte kvinde, uden at vide hvem hun var. En kunstner som skyldte moffe penge, forærede ham dette i stedet. Hun har til nu, hængt hos mormor og morfar, men bagpå kan jeg se, at de i 1990 har skrevet mit navn på ;-) 

Man skal se det live. Det er helt mørkt fra den ene side, man skal stå i et specielt lys før hun kommer frem.

For nogle år siden spurgte jeg mormor, om det egentlig var nogen særlig der var på maleriet. Hun fortalte det var Angela Davis, gammel forkæmper for De Sorte Pantere i USA. Dem havde jeg hørt om i skolen og jeg skyndte mig hjem og læse alt om hende.

Hun er en amerikansk politisk aktivist og professor. Hun har markeret sig med et langt forfatterskab, og som forkæmper for rettigheder for farvede, kvinder, bøsser/lesbiske og fængselsfanger.

Hun var som sagt tilknyttet  De Sorte Pantere og var en fremtrædende deltager i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse.

Hun blev i USA involveret i den meget omtalte sag om drabet på dommeren Harold Haley i 1970, da det blev slået fast, at Haley blev dræbt af et våben, ejet af Angela. Hun blev  fængslet efter en større eftersøgning, men blev efterfølgende frikendt for medvirken til drabet.

Idag er hun flittig debattør og taler. Hun har været særlig aktiv i kampagner for politiske fanger og omkring fængselsforhold i USA.

Så forstod jeg bedre hvorfor jeg altid har elsket hende.

Måske jeg her skal nævne, at min oldemor skaffede lige løn for kvinder herhjemme. BUM. Det uddyber jeg lidt mere, når jeg har fået de korrekte oplysninger af mormor.

Åh, `gamle mormor´, som vi kaldte hende, hun fortjener sgu en anekdote eller to. Jeg elskede den kvinde. Havde et unormalt forhold med hende og Martin. De var mine klipper.

Det er min lækre hjemmelavede hyldeblomstsaft. I 3 dage, har 2 store gryder okkuperet mit køleskab. Jeg har rørt og drejet, været spændt på resultatet og kan nu med stolthed sige, at det smager af den dejligste tilfredshed. -Sød og sommerlig.

Find opskriften her:

http://www.blogpro.dk/mad-og-drikke/oekologisk-hjemmelavet-hyldeblomstsaft/

Jeg labber aller genudsendelserne i mig, mindes tilbage på den store dag, hvor vi vandt EM. Jeg siger vi, fordi det i den grad var en national orgasme. Jeg elsker klippene fra Rådhuspladsen, alle i rød og hvid, fælleskrammer, folk hængende ud af biler og fra lys master. Dagen hvor vi måtte danse på politibilerne, køre gratis i taxa, og feste natten lang. Dagen efter lå folk og sov i gaderne. - Inden havde, vi sagt nej til Maastricht-traktaten. og hørt Uffe Elleman sige: “If you can´t join them. Beat them.” Der var en kollosal stolthed over at være et lille undertippet, men stærkt land.

Når jeg ser billederne fra dengang, tænker jeg altid på, at derinde stod mor og Stig, på min nuværende alder, unge, forelskede og lykkelige. 

Jeg selv var 12 år, og på verdens bedste ferie koloni ALHAGE, i Ebeltoft. Det var en varm sommer aften, alle de spændende kampe op til, havde vi set og nu kom det store brag. 40 unger og et par lærere om den gamle kasse af et tv, som stod oppe på pejsen. Det var SÅ spændende og da sejren var vor´, smadrede vi alle, vores plastic institutions kopper ned i bordet, lavede en kæmpe larm, fløj ud på græsset og slog flik-flak af glæde. Dagen efter var vi overladt til os selv om morgenen. Lærerene sov brandert ud, -oven på hinanden..ADDD!

Jeg var på den skole-koloni 8 år i træk, 3 uger hver gang, og ikke en eneste dag med hjemve. Jeg elskede det. Vores forældre gav lærerene lommepenge med til os, så hver 3. dag var “banken” åben, og man hævede hvad man havde råd til. Derefter gik vi til Magda og købte chokoladekiks, cola og chips. Nogen gange gik vi forbi “Århus-lejren” (BUUH -Vi vandt altid over dem i det store årlige fodbold opgør) Andre gange, smuttede vi forbi bondens mark og huggede ærter og jordbær. Hvis han opdagede os, var det benene på nakken, han var sgu en bondemand der mente det. Efter et smut hos Magda, dasede vi dagen væk på stranden. Andre dage spillede vi rundbold, lavede snobrød eller fællessang om aftenen (PUFF-sangen, og vi tudede) Natteløbet var det vildeste.

Vi brugte også tid på at øve til den store talent konkurrence/Melodi grand prix, som Vicky og jeg neglede. Eller vi gik den lange tur til den gamle by med brosten på vejen, små sort-hvide bondehuse med stråtage og roser op langs vinduerne. Alle de andre gik rundt og købte fine halskæder med 10-ører, og fik deres navn graveret bagpå, mens Vicky og jeg stjal suvaniers fra hver butik. Vi manglede aldrig slik og fik oven i købet de fedeste pakker hjemmefra. Dobbelt op, da vi begge var skilsmisse børn. Bonus!

Der var fast morgensang, i rækker, mens flaget blev hejst. Efter alle de år, lærte jeg aldrig den forbandede sang, men mad-sangen, som blev fyret af 3 gange dagligt, sidder printet i min lille hjerne. Flere gange blev jeg sendt ud til flagstangen, for at være ulydig.  De mente vel det var en straf, men jeg elskede at ligge der og kigge op i skyerne der drev forbi, mens de andre vaskede op. Jeg fik også altid lokket ekstra frugt ud af den lærer som var ude og smøge den. Bonus!

Dette billede må være fra et af de første år. Det første år tissede jeg stadig i sengen, og måtte sove med ble. Mor havde allieret sig med de store piger, som også boede i gården, så hver aften puttede de mig, gav ble på og nussede særligt om mig. Bonus!

Det er mig der sidder ned nr 3 fra venstre i grønt tøj. Vicky står op på 2. række, yderst til venstre. Med røde shorts, blå top, -og hvad der ligner et par ordentlige nødder. Bonus? ;-)

MAD SANGEN:

Nu har vi spist vor´morgenmad, og nu er maven rund og glad.

Stillet nu er vor´appetit, nu skal vi ud og lege lidt.

Se engang hvor sooolen skinner, vi får friske røde kinder.

Og en sang til huuuusets kvinder, for den dejlige morgenmad.

*hurtigere tempo*

Tak for mad, og velbekomme, det var godt tallerkenerne blev tomme.

Taaak for mad.

*Råbes højt og i tempo*

TAK FOR MAD OG GOD BEHANDLING!.

-Og hver gang åbnede “husets kvinder”døren ind til spise salen og med et stort smil sagde:

“VELBEKOMMEN.”

(Og så skulle vi unger vaske op)

Sikken en komedie..

Der er så meget jeg ikke har fået skrevet. Om mig, om min rejse, rejsen med mig selv. Om det seneste år, hvis ikke 2. Om depression, spiseforstyrrelse, behandling, konflikter, sorg, smerte og rejsning. Jeg vil prøve at skrive det i bider, at skrive det på en gang er simpelthen umuligt. 

Jeg har lært rigtig meget om mig selv og andre mennesker. Jeg har gravet dybt, følt mig kvalt, og grædt mange tårer, men hold kæft hvor har det været det værd. Jeg har været tilbage i min barndom, jeg har sagt farvel og undskyld, og nu er jeg her. Stærkere end nogensinde før.

Jeg har gjort utallige værdifulde opdagelser undervejs. Nogle ting har jeg vidst i længere tid, men på det seneste har jeg fattet det. Mærket det. 

Det står mig helt klart at det at være yderst selvcentreret og kun interesseret i sin egen tilfredshed, altid bringer negative konsekvenser i det lange løb.

At den ultimative kilde til lykke, ikke er penge eller magt, men hjertevarme. Ved at indse at medfølelse er nyttigt, og umagen værd, udvikles en vilje til at praktisere det.

Åh, min hjerne knirker, jeg har igen svært ved at formulere mig. Tror jeg som sagt vil skrive lidt i bider om alt hvad der er sket, og dermed løbende prøve at få det ud.

Fear, hatred, and suspicion narrow your mind – compassion opens it. -Dalai Lama.

Har momse og mig været på kirkegården.

Jeg har passet Oscar og huset, mens hun var til sigøjner gilde.

Jeg har hilst på lille Elias.

Jeg har læst den bedste lille vidunderlige bog. Den hænger fast, og jeg skriver lidt om den på et andet tidspunkt.

Elsker bare den altan. Total aften hygge med mig selv.

Oliver blev 4 år. Lille krudt banan.

Jeg har passet Gabi pigen. 

Jeg har løbet. Jeg elsker det her sted. Morgen, middag, aften.

Plukken hyldeblomster, og er ved at lave saft. 2 store gryder. 

Det er fantastisk når man erfarer hvordan vi mennesker lever på energier. Hvordan man efter at have mødt en person i 5 timer, på et casino i Fort Lauderdale, for 5 år siden, kan lade ham overtage mit hjem i 2 dage fra på onsdag, fordi jeg ved jeg kan stole på ham. Det siger min intuition. Og den tager ikke fejl.

Hvordan Anne Deppe, som gav mig hendes ny udgivet bog, da jeg mødte hende ganske kort i Thailand. I dag følger jeg hendes blog, hvor hun startede en KICK ASS CHALLENGE, som gennem en uge, bl.a  fik mig til at rydde op og ud, danse som om ingen kiggede, give gaver til fremmede, skrive brev til mig selv som barn, og fik mig igang med at løbe. 

Hvordan kunstneren Leeza Summer, som jeg også mødte i Thailand, stadig sidder dybt i mit hjerte, og altid vil være min veninde. 

Og Katie i England, som jeg aldrig har mødt, men gennem 7 år har skrevet med og delt de mest intime detaljer.

Vi skal bare røre rigtigt ved hinanden én gang, og gnisten vil være der for evigt. 

Det er ikke det vi siger eller gør, som vi vil blive husket for, men den følelse som det giver andre at være sammen med os.

Jeg vil stoppe med at ryge, og idag er lige så god som alle andre dage, til at gøre det. MEN så meget rygrad har jeg ikke endnu, det er jeg ikke tilfreds med. Det skal laves om. Basta! 

Jeg har skåret ned, fået el-cigaret, og ganske snart skal det store spadestik tages. Jeg gider ikke mere. Rygerhoste er det værste, og som barn forsvor jeg, at det aldrig skulle overgå mig. Der er ingen vej uden om. Beslutningen skal “bare” tages. 

De her tøser, får det bare til at se så fandens sejt ud;-)  *hoster*

Faktisk husker jeg godt min første smøg. Jeg var omkring 5 år, og stjal et par stykker fra mor. Det var et sted her i landet, vi var på camping.

Jeg skaffede en lighter, og gik ind på fælles toiletterne. Det var den slags båse, hvor man kan se hinandens ben, så jeg satte mig sammenkrøbet på toilet sædet og tændte, lidt nervøs, min første smøg.

Jeg fik ihvertfald fem store hiv, inden jeg totalt panikkede, da mor kom ind på toilettet. Kunne høre det var hendes skridt, hendes klirrende armbånd. Nøj, en varm fornemmelse. Smøgen røg i toilettet, lighteren i underbukserne, jeg var fastfrosset, der på brættet, som en istap. Mor opdagede aldrig det var mig, der havde siddet og puffet inde ved siden af, og da jeg endelig kom ud, tænkte jeg; så har jeg prøvet det..

Jeg røg ikke igen før jeg blev hele 13 år..

Jeg er taknemmelig over at Vicky, trods protest, lod sig overtale til en gåtur omkring mosen, og oven i købet nød det. Vi drak kaffe nær ællinger, jeg fik jogget og vejret er vidunderligt. Dette søde billede, havde nær resulteret i at hun gik hjem. Ved ikke lige hvad den var af, men jeg er nu engang af den mening, at de uforberedte billeder fanger hendes ægte skønhed.

Jeg er taknemmelig for den visdom, der løbende har listet sig ind i mig. En der ikke tidligere har været der. Jeg forstår nu, at det hele er skrevet med en og samme hånd, alle er vi på vores lille rejse mod lykken. At den måde vi behandler folk på, som vi ikke nødvendigvis behøver i vores liv, så som pølsemanden, eller ham den sære på jobbet, fortæller en væsentlig del om os selv. -Det er jo nemt nok at røvslikke chefen. Hvordan det livssyn vi giver videre til vores børn, har en stor effekt, og hvor besværligt (for intet er svært, citat fra min gamle regnelærer) men kolossalt givende det er, at blive den man egentlig er.

Og jeg er rigtig glad ved tanken om, at mor og mig skal sammen til Berlin. Bare os, bare hygge.

Det gik da helt galt, dernede i Korsgade hallerne. Til trods for, vi havde den fineste bod, var der bare ikke mennesker nok. Tanja tjente en hel 100 kr seddel, og jeg selv 800,- Jeg grinte af det hele aftenen.

Det bedste var, at Skipper og Maria kom forbi og holdte dampen oppe hos os.

Åhh, jeg går for tiden helt i stå, når jeg vil skrive. Sætningerne vil ikke mødes, og hvad er det egentlig også jeg vil sige?

At alt er en kopi. En kopi af en kopi. Det ER blevet set, skrevet, gjort. Dette gør det kreative besværligt, for hvor og hvad er det originale?

Det gælder ikke kun indenfor kunsten og det kreative. Det gælder også i vores liv, verden, hverdag. Alle ligner alle, kloner af kloner. 

Husker du Lara Croft? Hvem er hun. En figur i et computerspil, på en plakat, i en film, på catwalken, og som en virus, spredt ud i alle gader. Det vi bliver vist og fortalt bliver vores virkelighed. Måske det hele er en illusion, og intet er virkeligt?

“Beauty is in the eye of the beholder.”

På Amager er skønhed: Solarie/spray tan, hvepsetalje, andemund, silikone kasser, franske negletipper, røvgevir, og at være “game” på Halvandet og have en hund der hedder Gucci. Ok, lidt for stereotypt? -Hey, alle mine seje veninder, bor på Amager.

På Koh phangan-Thailand, er skønhed: Yoga trænet fladbrystet naturlig figur. Selvindsigt, solopgange og kærligheds fester, på “Garden of Eden”.

På Tahiti er skønhed en rund dejlig fed kvinde, o.s.v.

Så hvor er det originale? Jeg elsker når jeg ser en der stikker ud fra mængden, -uden at være påtaget vel at mærke. En der ser anderledes ud, eller siger noget nyt. Inspiration kommer jo et eller andet sted fra. 

For mig er skønhed lig med sindsro, medfølelse, deling af visdom og god humor.

Nu har jeg helt tabt tråden igen…grrrr.

Fik alligevel sagt lidt, meningen, må du selv finde. -Good luck;-)

Se denne video, måske det hjælper:   http://vimeo.com/14912890

Vi kender dem allesammen, de gyldne mirror shots, iphone snaps, eller hvad de måtte kaldes. De findes overalt på nettet, og selv i min vennekreds på facebook. Der er specielt én, som nærmest dagligt poster et billede af hende foran hendes flækkede, urene spejl, med rengørings produkter og nettoposer i baggrunden. 

Hvad er det der driver personen bag? Usikkerhed?  Hvad jeg ikke forstår er, hvorfor de ikke sætter kameraet på timer, og tager et billede på den måde. (Kan man også på iphone med camera+ app´en) 

Jeg indrømmer blankt, at jeg selv ind imellem tager billeder -med timer. På den måde, er det knap så tydeligt at det er et selv taget. Men hvad gør det? Gør det i realiteten MIG til den usikre?

Én ting jeg ved er, at når jeg peger finger af andre, peger 3 på mig selv. Så nu vil jeg kaste mig ud i nogle mirror shots, måske det er pisse sjovt. -Og i øvrigt skal man hver dag, gøre en ting man er bange for. 

If you can´t do it, you must. -Tony Robbins.

Hun er nu meget sød hende her.

Og hende her er jeg sikker på altid er i godt humør;-)

Så bliver det frækt. For real?! Krøllejern, tandpasta, og hel normal stilling.

Hende her er jeg vild med. Helt klart en smøg i kæften øger sexappealen. Og få da lige klippet de negle Kiki.

Boys do it too. Good morning Prince of moms bathroom.

Jeg hopper lige herop på brættet og ser cute ud..

Hallooo..Lækkert sengetæppe.

Black breasts, white nipples.

Now we´re having fun.

And final shot…

Her er en side, med et utal af fantastiske self taken shots:

http://hotselftakenshots.tumblr.com/

Og hej, jeg trutter lige mund til min ipad.

Whats up?

Og mirror shot med mormor, mor og mig..

Juhuu….I still dont get it.. (??)